ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

Som noget nyt i år var løberne med til klubmesterskaberne, idet første serieløb ”Rundt om Søndersø” var klubmesterskaber i forskellige alderskategorier.

Mens løberne svedte på ruten, startede den klassiske trekamp på atletikstadion, hvor atleter i alle aldre havde et løb, et kast og et spring. Vi var utroligt heldige med vejret, atletikstadion ser godt ud i solskin!

Trekampen blev afviklet med forældrene til børn og unge som dommere, de klarede det lige så flot, som børnene klarede deres trekamp!

Nyt i år var også, at stævnet blev afsluttet med fællesspisning, hvor hver familie havde en ret med, og der blev hygget og snakket over maden inden klubmestrene blev kåret!

På billedet mangler en del af løberne; nu evaluerer atletikudvalget stævnet, og ser om der måske skal to præmieoverrækkelser til næste gang – og hvornår på året stævnet skal ligge.

Det var sidste udestævne i år, tak for en god sæsonafslutning alle sammen! Diplomer og nåle uddeles til næste træning :-)

Seneste nyt - Atletik

Gode Viborgresultater ved inde DMU i Skive

03.03.2024 -


De danske mesterskaber i indendørsatletik for ungdom blev afviklet i weekenden 2.-3. marts i Skives indendørs atletik-arena. Hele 14 fra Viborg AM havde kvalificeret sig til at deltage, og der blev hentet 9 medaljer hjem til byen.

Læs mere …

DGI Landsmesterskaber inde

11.02.2024 -


Hele ni landsmesterskaber, en andenplads og en tredjeplads var hvad seks godt kæmpende unge atleter fra Viborg AM fik med hjem fra DGI’s Landsmesterskaber, der blev afviklet lørdag den 10. februar i atletikhallen i Randers.

Læs mere …

Nytårsløb den 31/12 kl. 10.30 fra Naturskolen ved Hald Hovedgård

21.12.2023 -

Traditionen tro arrangerer Viborg AM nytårsløb den 31. december klokken 10.30

Læs mere …

Kalender - Atletik

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik