ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

En stor gruppe unge løbere var lørdag den 13. januar til Vestdanske Ungdomsmesterskaber i 1500 m i Skive.

En stor gruppe unge løbere var lørdag den 13. januar til Vestdanske Ungdomsmesterskaber i 1500 m i Skive.

Det var som altid en flok positive, disciplinerede og engagerede unge mennesker, som de stolte trænere, Lars og Ingerlise ivrigt fulgte fra start til slut.


For de to yngste Nikolaj og Thilde var det også med spænding, at de debuterede indendørs. Da de er under 14, var de for unge til at deltage i VDMU, men de havde et par fine løb med gode tider: 5.27.27 (Nikolaj) og 6.23.14 (Thilde).

I gruppen af 14-15 årige piger stillede Viborg AM med ikke færre end 5 piger. På trods af at det er en stor og stærk gruppe, og de 4 af pigerne først lige er rykket op, blev det til fine tider og personlige rekorder til alle 5:

  • Nr. 4. Mathilde Meedom Larsen: 5.05.03
  • Nr. 5. Sofia Thirup: 5.05.06
  • Nr. 8. Amalie Bro Pedersen: 5.19.21
  • Nr. 9. Sophie Olivia Kortnum: 5.20.22
  • Nr. 11. Ditte Stærk Sørensen: 5.31.95


Yderligere 4 piger stillede til start på 1500 m: Mie og Marie i 16-17 års gruppen, mens Emilie og Johanne, der begge satte nye personlige rekorder, lige er rykket op i 18-19 års gruppen. At pigerne er blevet splittet i to aldersgrupper, resulterede således i to guld- og to sølvmedaljer:

  • Nr. 1. Mie Gam: 4.52.59
  • Nr. 2. Marie Møller Schmidt: 4.55.24
  • Nr. 1. Emilie Jepsen: 4.57.55
  • Nr. 2. Johanne Hyldgaard Back: 5.01.74


Sluttelig var der også fuld fart på de 4 drenge, stillede til start i 16-17 års gruppen (Elias, Alexander og Johan) samt Oscar, der lige er rykket op i 18-19 års gruppen. Alle 4 satte nye personlige rekorder, Oscar blev vestdansk mester, mens Elias med en bronzemedalje var tæt på at sætte ny dansk rekord for 16-årige drenge:

  • Nr. 3. Elias Sifris: 4.06.20
  • Nr. 4. Alexander Tengblad Nikolaisen: 4.07.09
  • Nr. 9. Johan Enevoldsen: 5.07.85
  • Nr. 1. Oscar Gladney Rundqvist: 4.15.18


Med 6 medaljer og masser af flotte personlige rekorder og præstationer, kunne alle med god samvittighed slutte dagen af med Ingerlises gode banankage.

Seneste nyt - Atletik

Gode Viborgresultater ved inde DMU i Skive

03.03.2024 -


De danske mesterskaber i indendørsatletik for ungdom blev afviklet i weekenden 2.-3. marts i Skives indendørs atletik-arena. Hele 14 fra Viborg AM havde kvalificeret sig til at deltage, og der blev hentet 9 medaljer hjem til byen.

Læs mere …

DGI Landsmesterskaber inde

11.02.2024 -


Hele ni landsmesterskaber, en andenplads og en tredjeplads var hvad seks godt kæmpende unge atleter fra Viborg AM fik med hjem fra DGI’s Landsmesterskaber, der blev afviklet lørdag den 10. februar i atletikhallen i Randers.

Læs mere …

Nytårsløb den 31/12 kl. 10.30 fra Naturskolen ved Hald Hovedgård

21.12.2023 -

Traditionen tro arrangerer Viborg AM nytårsløb den 31. december klokken 10.30

Læs mere …

Kalender - Atletik

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik