ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

Maj har for alvor betydet opstart på forårssæsonen for klubbens unge medlemmer med ikke mindre end 4 stævner i løbet af månedens første uge.

European Road Race U20

Alexander Tengblad Nikolaisen på 16 og Elias Shifris på 15 blev udtaget til at deltage på det danske landshold i European Road Race for U20 i Oderzo i Norditalien den 1. maj. En meget flot udtagelse, idet kun tre danske drenge (og tre piger) blev udtaget. Også meget spændende for drengene, der fik anledning til at få lidt erfaring i landsholdstrøjen.

De 10 km var en varm omgang, og det blev da heller ikke til nye PR for drengene, men med 32.48 til Alexander og 33.24 til Elias, blev det til henholdsvis en 10. og en 19. plads individuelt samt en samlet 5. plads for landsholdtet ud af i alt 12 nationer.

En absolut godkendt debut for de unge drenge.

Herning Games

Den 5. maj var sommeren også kommet til Danmark, og 10 af klubbens atleter havde fundet vej til Herning: 5 unge drenge fra løbegruppen samt 5 atletikpiger.

De fem drenge løb 800 m i samme heat, selvom de tilhørte henholdsvis 12-13 år og 14-15 år. For alle var det debut på distancen udendørs, og for Jonathan, William og Lasse var det det allerførste baneløb, så der var lidt nervøsitet at spore. De klarede sig nu alle godt, og med fine tider samt en guld- og to bronze-medaljer var der da også glæde efter løbet:

Jonathan Drechsler Sigvardsen: 2.12.78 (bronze, D15)
William Meng: 2.26.38 (nr. 4, D15)
Rune Ib Hansen: 2.27.80 (guld, D13)
Nikolaj Madsen: 2.39.04 (bronze, D13)
Lasse Boesenbæk: 2.41.98 (nr. 4, D13)
 

Atletikpigerne havde også et godt stævne til Herning Games med fire guldmedaljer og en sølvmedalje. Josefine Bromerholm, P15, tog guldmedaljer i hele tre kast: Spydkast, Diskoskast og kuglestød med hhv. 37,73 m, 34,80 m og 9,89 m. Både spyd og diskos er nye klubrekorder og sender Josefine til tops på den danske P15 rangliste.  Astrid Kjeldsteen, P16, tog guldmedalje i højdespring med 1,55 m. Det er ny klubrekord og Astrid gik også til tops på den danske P 16 rangliste. Sølvmedaljen stod Amalie Schade Kanstrup, P15, for i spydkast med et kast på 27,90 m. Der var også fine resultater uden for medaljerækken:  Ditte Stærk Sørensen, P15, løb 100 m på 13.37 og sprang 4,16 i længdespring. Amalie Schade Kanstrup, P15, løb 100 m på 14.31, og endelig deltog Signe Kjeldsteen, P12, i spydkast, hvor hun kastede spyddet ud på PR 14,35.

Tårnby Games

Løbegruppens piger rejste i weekenden 5.-6. maj sammen med klubbens belgiske udvekslingsstudent, Lukas Outtier, lidt længere væk, nemlig til Tårnby Games. Dette er omtalt i et opslag for sig selv her på hjemmesiden.

Baneturneringen (TRACKS)

Baneturneringen er i år omdøbt til TRACKS. Det er en række baneløb fordelt på 12 stævner over hele landet hen over sommeren. I år skal Viborg AM for første gang være vært for et af disse stævner, nemlig nr. 10 den 14. august. Her skal vi anvende det nye eltids-udstyr på 800 og 3000 m distancerne.

Den første runde blev skudt i gang i Esbjerg den 8. maj, og her var der deltagelse af 5 fra klubben: Elias Shifris og Alexander Tengblad Nikolaisen levede op til vinterens hurtigere inde-tider på 800 m, og løb begge lige omkring 2 minutter på distancen. Marie Møller Schmidt, Mie Gam og træner Lars Vels løb alle 5000 m i god vind på Esbjerg Stadion: Mie brugte 18.37 minutter, mens Lars løb 16.29.

Seneste nyt - Atletik

Gode Viborgresultater ved inde DMU i Skive

03.03.2024 -


De danske mesterskaber i indendørsatletik for ungdom blev afviklet i weekenden 2.-3. marts i Skives indendørs atletik-arena. Hele 14 fra Viborg AM havde kvalificeret sig til at deltage, og der blev hentet 9 medaljer hjem til byen.

Læs mere …

DGI Landsmesterskaber inde

11.02.2024 -


Hele ni landsmesterskaber, en andenplads og en tredjeplads var hvad seks godt kæmpende unge atleter fra Viborg AM fik med hjem fra DGI’s Landsmesterskaber, der blev afviklet lørdag den 10. februar i atletikhallen i Randers.

Læs mere …

Nytårsløb den 31/12 kl. 10.30 fra Naturskolen ved Hald Hovedgård

21.12.2023 -

Traditionen tro arrangerer Viborg AM nytårsløb den 31. december klokken 10.30

Læs mere …

Kalender - Atletik

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik