Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Guld og bronze til Viborg Atletik og Motion

Selvom det var et afbuds- og sygdomsramt hold af Viborgløbere der drog af sted mod Odder søndag d. 30. januar var der høje forventninger til gode placeringer og tider.

Ungdommen viste tænder med PR og 1. plads

Drenge under 20 år (U20) var alene repræsenteret ved Frederik Tronier Kapper der i dagens runde skulle løbe 5 km i Odder midtby. Ruten var relativt hård og kuperet. På U20 pigesiden var Michelle Stubberup Jacobsen ligeledes eneste deltager fra Viborg. Frederik Kapper løb de 5 km i ny PR 17.06 en tid der rakte til en 7. plads i U20 og en placering som nr. 2 i hans aldersgruppe årg. 94/95. Frederik har nu en placering som nr. 6 efter 3 runder af vinterturneringen.  Michelle Stubberup Jacobsen løb de 5 km i ny PR 18.46 og løb sig dermed ind på en 1. plads for piger – Fremragende Michelle.  Michelle er efter 3. runde placeret som nr. 3 i den samlede stilling.  Det var en stolt træner Ingerlise Villum Jensen der så sine 2 ungdomsløbere flytte grænserne for deres formåen.  I øvrigt stor tak for en fremragende kage bagt af Ingerlise – lad det ske igen.

Debutant blandt kvinderne – Anne Mette Kleis lagde ud med PR på 10 km.   

Senior/veterandamer var repræsenteret ved debutanten Anne Mette Kleis Kristoffersen der blev nr. 24 med en tid på 40.43 sekunder på de hårde 10 kilometer og på veteransiden Ulla Jacobsen der løb 41.11 på de 10 kilometer.  Ulla Binderup Jacobsen rykkede med en flot 7. plads i denne runde op på en samlet 4. plads i vinterturneringen for veterandamer – Kære Ulla vi kan alle lugte bronzemedaljerne.

Veteraner jagtede metal og seniorerne gav den gas – men holdkaptajnen peb

På trods af flere sygdomsafbud på dagen tog seniorherre og veteran af sted til de 15 km i Odder med stor selvtillid og forventninger om gode tider.

Resultatmæssigt skal fremhæves Lars ”more miles” Vels der løb den meget vanskellige 15 km rute i 52,16, hvilket rakte til en 24. plads blandt Danmarks stærkeste løbere.  På veteransiden må fremhæves Søren ”Mr. Søndersø” Rasmussen der løb sig ind på en fantastisk 3. plads for veteranløberne i en tid på 53,26 og dermed kunne Mr. Søndersø tage endnu et stykke metal med hjem til Viborg Atletik og Motion. Lige efter Søren Rasmussen kom klatreren Morten ’Mr. Cross’ Poulsen – Mr. Cross er samlet nr. 9 i veteranturneringen efter 3. runde. Af deltagende seniorløbere var ligeledes Sune ”Mek Mek” Andersen, Kasper ”Sunset” Lyngholm, Anders ”bondemanden” Laursen, Søren ”Silver” Graversen. Den ellers så kæphøje holdkaptajn Christian ”Sølvræven” Kapper kom i mål fuld af selvmedlidenhed og måtte låne holdkammeraternes skuldrer at græde ud ved – tilfreds med holdet men nu kun i kategorien meget tilfreds med sig selv J. Viborg er samlet nr. 6 ud af 26 hold efter 3. runde – det er da meget godt ;-)

Mvh. Christian

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik