Seneste nyt

Gode Viborgresultater ved inde DMU i Skive

03.03.2024


De danske mesterskaber i indendørsatletik for ungdom blev afviklet i weekenden 2.-3. marts i Skives indendørs atletik-arena. Hele 14 fra Viborg AM havde kvalificeret sig til at deltage, og der blev hentet 9 medaljer hjem til byen.

Læs mere …
 

DGI Landsmesterskaber inde

11.02.2024


Hele ni landsmesterskaber, en andenplads og en tredjeplads var hvad seks godt kæmpende unge atleter fra Viborg AM fik med hjem fra DGI’s Landsmesterskaber, der blev afviklet lørdag den 10. februar i atletikhallen i Randers.

Læs mere …

Det sker...

Vores afdelinger

Bestyrelsesmøde afholdes mandag den 4. november 2013 kl. 18.00– 20.00 på Atletikstadion

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde (07.10.2013)

3. Meddelelser

4. Kassereren

5. Elitepolitik

6. Klubtøj (status)

7. Status på klubhusbyggeri

8. DM lang cross

9. Klubfest

10. Orientering fra udvalgene

Atletik
Elite
Avis-maraton
Marathongruppen
Triathlon

11. Næste møde

12. Eventuelt

Referat:

Deltagere: Erland Erlandsen, Kirstine Bach Storgaard, Nikolaj Jørgensen, Bjarne S. Rasmussen, Rene Thomassen, Sonja Stigsen.
Afbud:
Tom Pedersen.

Ad 1: Godkendt

Ad 2: Godkendt.

Ad 3:
EE har hold møde med Rolf Bücking omkring Viborg City Marathon. Løbet er overdraget til RB, der laver en forening, hvor løbeklubberne i Viborg er i bestyrelsen. Løbet skal hvile i sig selv økonomisk. Vi er positivt indstillet på at deltage i den nye forening. EE deltager i arrangør-seminar i Odense den 10. november.

Ad 4:
Klubbens penge er blevet fordelt på flere banker. Vores andel af klubhuset er betalt (a konto beløb). Diverse regninger godkendt.

Ad 5:
Vi har ansøgt om at blive "satningsklub", med mulighed for at få talenter optaget i en eliteklasse på 7. eller 8. niveau, når Viborg snart bliver Elite Kommune under Team Danmark.
EE og KBS har holdt møde med Hans Erik Lund, Boligselskabet Sct. Jørgen, hvor vore to spydspids eliteudøvere Theis og Nanna får en toårig aftale om støtte. KBS er klubbens kontaktperson i projektet.
Der oprettes et eliteudvalg under bestyrelsen med KBS som formand. Mulige medlemmer drøftet.
Hjemmesiden opdateres på elitesiden.

Ad 6:
Fremover har vi kun singletter, T-shirts og jakker til salg i NJ's butik. De eksemplarer vi har af bukser og trøjer sælges så længe lager haves. Marathon-singletten bestilles ikke endnu, skal først bruges til den nye sæson.

Ad 7:
Det bestilte service er kommet, gardinerne kommer op i denne uge. Parkeringspladsen er ikke klar endnu. Booking af lokalet skal sættes i system. Der skal laves en kalender på hjemmesiden, som BSR kan booke i. Man mailer til BSR med bookingønsker.
KBS vil gerne hjælpe med udsmykning af klubhuset. NJ kontakter materielforvalteren ved kassernebygningerne, og efterlyser vores fane og andre ejendele, der er opmagasineret i de gamle bygninger.

Ad 8:
Onsdag kl. 16 kommer Niels Kim Hjort og Søren Munch fra DAF for at se på ruten til DM lang cross. Det undersøges, om vi kan få et stort telt til præmieoverrækkelsen. Eventuelt salg af glögg og æbleskiver.

Ad 9:
Der er tilmeldt 55 til klubfesten. Alle betaler på dagen, mulighed for at betale med Dankort. Vin, fadøl og mad er på plads. Årets træner og årets løber er valgt.

Ad 10:
Atletik: Forældrenetværksmøde på onsdag – hjælp ved stævnedeltagelse og sociale arrangementer. Vintertræningen er startet op, vi har ikke springsalen om tirsdagen i år, men klarer os med atletikstadion og vægttræningslokalet.
Elite: Nanna er på seniorlandshold til NM i cross på lørdag.
Mange klar til 2. runde af vinterurneringen i Roskilde den 16. november.
Avismaraton: Walk and Talk har været med 35-40 deltagere hver gang. Walk and Run startede op søndag med 88 deltagere, samme dag var der 63 til serieløb. Buskørsel til Mejdal med 18 deltagere. Glögg og æbleskiver til træning den 22. december. Intervaltræningen om torsdagen og søndagsturene fortsætter. Der er trænermøde 5. november.
Marathongruppen: Deltager i forskellige løb rundt omkring. Fine tider i Majdahl. Træningen fortsætter efter samme plan.
Triatlon: Har holdt julefrokost, og der er kommet et par nye til. Der bliver et informationsløb om triathlon den 19. november.

Ad 11:
Næste møde den 2.12. kl. 18 på atletikstadion.

Ad 12:
Hjemmeside: Et udvalg ser på forbedringer til hjemmesiden.
Bus med plads til 70 personer bestilt til VM halvmarathon i København den 29 marts 2014. Tilmelding ønskes på hjemmesiden.

Ref.: SS

Mød Viborg AM på Facebook

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik