Træningskonceptet Løb-Motion

Har du en drøm om at komme i form - prøv Løb-Motion

Sørg for at blive set

Du kan købe et væld af forskelligt ekstraudstyr, som er rettet mod løbere. Noget er mere nødvendigt end andet, og noget er mest for sjov.

Noget af det vigtigste er reflekser. Om vinteren siger det sig selv, at du skal sørge for, at andre kan se dig, når du kommer løbende. Du kan købe reflekser til at binde rundt om armen eller til at sætte på tøjet. Det vigtigste er, at du kan ses både forfra og bagfra – og så skal refleksen helst sidde tæt til kroppen, så den ikke hænger og dingler.

Man kan også købe en diodelygte til at spænde fast om panden. Den kan være en hjælp, hvis du løber på meget mørke steder. Lygterne kan købes i sportsbutikker, men du kan også købe den andre steder – for eksempel i byggemarkeder – hvor de kan være væsentlig billigere.

Drikkedunk

Når du løber langt har du brug for at drikke undervejs. Under konkurrencer er der drikkedepoter på ruten, men under træning kan du være nødt til at tage dit eget væske med. Man kan købe et væskebælte til at spænde om livet. Her kan der sidde seks til otte drikkedunke, og så er du velforsynet til en lang træningstur.

Løb-Motion anbefaler, at du altid har vand med, når du løber mere end 10 km - og det er især vigtigt, at du husker væske, når det er varmt vejr.

Seneste nyt - Løb

Nytårsløb den 31/12 kl. 10.30 fra Naturskolen ved Hald Hovedgård

21.12.2023 -

Traditionen tro arrangerer Viborg AM nytårsløb den 31. december klokken 10.30

Læs mere …

Parcelhusløb - løb med os i dit eget område!

09.10.2023 -

Har din familie lyst til mere motion?

Og møde andre sportsinteresserede familier?

Læs mere …

Kalender - Løb

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik