Træningskonceptet Løb-Motion

Har du en drøm om at komme i form - prøv Løb-Motion

Årets 10 km testløb afvikles søndag den 25. marts med start kl. 10.00 fra plænen ved Brænderigården med Viborg Atletik og Motion som arrangør.

Ruten går rundt om Søndersø og efter halvanden omgang rundt om søen, er der mål på Søndersøstien neden for Viborg Atletikstadion.
Det er 17. gang at Viborg Atletik og Motion afvikler 10 km testløbet, som alle år har været et led i Avis-maraton træningen i Viborg. For en del løbere vil det være første gang at de skal ud på så lang en løbetur.

Ruten er DAF-opmålt, af en godkendt ruteopmåler fra Dansk Atletik Forbund. Det betyder at der er garanti for, at ruten er korrekt opmålt til 10 km. Ruten vil være afmærket, og der vil være kilometerskilt for hver km.

Alle, som er tilmeldt Avis-Maraton i Viborg, og alle øvrige medlemmer af Viborg Atletik og Motion deltager GRATIS i løbet.

Deltagere fra andre løbeklubber er også velkomne til at deltage i løbet. Deltagergebyret er 50 kr.

Udlevering af numre finder sted i startområdet ved Brænderigården fra kl 9.15 og til 9.50

Eftertilmelding muligt på dagen indtil kl. 9.30. Dette foregår i klubhuset.

Tilmelding til 10KM testløb

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik