ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

April måneds VAM-portræt er Gert Gundorff fra Viborg

Hvad laver du når du ikke er aktiv i Viborg AM?

Jeg elsker at nørde på mit alt for lille værksted med både metal og træ. Står jeg og mangler et eller andet stykke værktøj f. eks. til min rundsav laver jeg det selv.

Efter at jeg er gået på pension, har jeg hjulpet min hustru med at stable en ”Erindringsstue” på benene ude på plejehjemmet ”Liselund”, som er forbeholdt
demente. Der har været møbler der skulle sættes i stand, og mange andre spændende udfordringer.

Så tager kameraet også en stor del af min tid. Jeg har fotograferet siden ungdommen, og kan få ufatteligt meget tid til at gå med, at få det helt rigtige billede i kassen og finpudse det.

Onsdag formiddag er jeg frivillig på Viborg Museum, hvor jeg er med i arkiveringen. Jeg nørder igen, med billeder af de ting og sager der er kommet til museet. Der skal beskæres og rettes til o.sv. Et udfordrende drømmejob for en pensionist. Det holder hjernen skarp.

Hvilken sport dyrker du i Viborg AM?

Kun løb. Jeg duer ikke til andet. Havde traumatiske oplevelser som barn med fodbold. Jeg var som regel den allersidste, der blev valgt til hold, og skulle altid spille venstre back fordi jeg er venstre benet. Har max. scoret 10 mål i hele min skoletid. Og ja, jeg har gået mere end 7 år i skole. Men løbe, det kunne jeg, så det blev min sport.

Hvor ofte dyrker du din sport?

2-3 gange om ugen. Torsdagstræningen og søndag formiddag med modne løbere. Det er rigtig hyggeligt. Turen og længden afhænger at heldbredstilstanden den pågældende dag. Den kan svinge én del når man har rundet de 65!

Hvilket mål har du med din træning?

Jeg kan ikke undvære det, selv om det kan være hårdt sommetider. Jeg nyder en tur i skoven alene, når det hele kører på ”auto pilot” og tanker får frit løb. Det er rigtig skønt!

Hvad er din bedste oplevelse med din sport?

Vel nok da jeg vendte om i Odense Maraton for at hente een fra holdet, der var ved at stoppe, men jeg fik hende med hele vejen hjem til medalje og en kold ”Albani”.

Er du også aktiv sportsudøver om 5 år?

Det håber jeg. Efter små-reparationer af hjertet sidste år i Skejby er det vigtigt at jeg holder gang i blodomløbet. Rødvin alene kan ikke gøre det!

Seneste nyt - Atletik

Nyt hold i Viborg AM

19.04.2025 -


27 % har motoriske udfordringer ved skolestart, lad det ikke gælde dit barn, kom og deltag i:

Sandkasseatletik 2-5 år:

Læs mere …

Regionsfinale 2024

10.11.2024 -

Lørdagen blev tilbragt til regionsfinalen i Randes i den flotte atletikhal, hvor syv atleter fra Viborg AM var udtaget på region NVJ’s hold.

Læs mere …

Forrygende weekend for de yngste

07.10.2024 -

 

Viborg AM havde deltagere med ved de Nordvestjyske mesterskaber i Skive lørdag og DGI Midtjyske mesterskaber i Silkeborg søndag. Uheldigt at de to eneste medaljestævner for de yngste blev afviklet i samme weekend, - men vejret var med os og det blev et par skønne dage i atletikkens tegn.

Læs mere …

Kalender - Atletik

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik