ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

Til konkurrencer bruges klubdragt: Neongul T-shirt/singlet og sorte shorts/tights.

 

Du kan bestille klubdragt her

 

Udstyr

Det vigtigste udstyr er til atletik er gode løbesko, der passer godt og giver god støtte til foden. Når nye atleter er kommet godt igang med træningen og har været til de første stævner, kan det være en fordel at anskaffe sig et par pigsko. Begynderen skal vælge en allround pigsko, special-pigsko til de forskellige øvelser er først aktuel efter flere års træning. Det er svært at finde pigsko i butikker, men ved flere stævner er der ofte en stand, hvor man kan blive vejledt, prøve og købe pigsko. Kender man størrelse og model, kan pigskoene købes på nettet.

Træningstøj

Til træningen udendørs skal man være påklædt efter vejret, gerne tøj i flere lag, så man kan tage et lag af efter opvarmningen og stadig være godt klædt på. Det er vigtig at holde muskler, knæ og andre led varme, så skader kan undgås. Der vil opstå pauser i træningen, hvor man ikke må stå og blive kold.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik