Træningskonceptet AVIS-MARATON

Har du en drøm om at komme i form - prøv AVIS-MARATON

Årets 10 km testløb afvikles søndag den 10. april med start kl. 10.00 fra plænen ved Brænderigården med Viborg Atletik og Motion som arrangør.

Ruten går rundt om Søndersø og efter halvanden omgang rundt om søen, er der mål på Søndersøstien neden for Viborg Atletikstadion.
Det er 16. gang at Viborg Atletik og Motion afvikler 10 km testløbet, som alle år har været et led i Avis-maraton træningen i Viborg. For en del løbere vil det være første gang at de skal ud på så lang en løbetur.

Ruten er DAF-opmålt, af en godkendt ruteopmåler fra Dansk Atletik Forbund. Det betyder at der er garanti for, at ruten er korrekt opmålt til 10 km. Ruten vil være afmærket, og der vil være kilometerskilt for hver km.

Alle, som er tilmeldt Avis-Maraton i Viborg, og alle øvrige medlemmer af Viborg Atletik og Motion deltager gratis i løbet.

Deltagere fra andre løbeklubber er også velkomne til at deltage i løbet. Deltagergebyret er 25 kr.
Tilmelding og udlevering af startnumre finder sted ved Brænderigården fra kl. 09.00 – 09.50 på løbsdagen.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik