Træningskonceptet AVIS-MARATON

Har du en drøm om at komme i form - prøv AVIS-MARATON

Der var forår i luften da 90 deltagere stod klar ved starten til marts måneds serieløb Rundt om Søndersø. 90 løbere var samtidig sæsonrekord, og alle løbere kom flot i mål. Det var rigtig godt løbevejr, og efter nattens frost var underlaget rundt om Søndersø igen fast.

pdfResultater Marts 2013

Der var forår i luften da 90 deltagere stod klar ved starten til marts måneds serieløb Rundt om Søndersø. 90 løbere var samtidig sæsonrekord, og alle løbere kom flot i mål. Det var rigtig godt løbevejr, og efter nattens frost var underlaget rundt om Søndersø igen fast.

Første mand i mål var Lars Velds i tiden 19.08 min efterfulgt af Mogens Kjæmpe Jensen med 19.31 min og på tredjepladsen Magnus Højen i tiden 19.44 min. Lars Velds deltager senere på måneden i Barcelona Marathon.


Første kvinde i mål var Louise Bækby Hansen med tiden 21.09 min efterfulgt af Dorethe Gamborg 21.15 min på andenpladsen, og på tredjepladsen kom Mette Strøm med tiden 24.01 min.


Det blev til rigtig gode tider for mange af løbene. Hele fem løbere kom under 20 minutter og vindertiderne hos kvinderne er også rigtig gode.
Men serieløbene er for alle også dem som bruger lidt længere tid rundt om Søndersø. Anders Christiansen sluttede feltet af i dag med at gennemførte sit 136. serieløb i træk i tiden 37.57 minutter.


Serieløbene afvikles den første søndag i månederne frem til og med april 2013, i alt 7 gange. Efter de syv løb kåres en samlet vinder for kvinder og for herre. De fire bedste placeringer i løbet af sæsonen tæller med. Ved point lighed bliver den samlede tid afgørende for den endelige placering.


Næste serieløb "Rundt om Søndersø" afvikles søndag den 7. april 2013. Tilmelding til løbet sker på Viborg Atletikstadion, Vinkelvej 32, 8800, Viborg fra kl. 09.15-09.45 på løbsdagen. Det er gratis at deltage for medlemmer af Viborg Atletik og Motion. Øvrige deltagere betaler 25 kr. i startgebyr for hver løb man deltager i. Alle er velkomne til at deltage i løbene. Der tages tid på hver enkelt løber og resultaterne vil kunne ses på hjemmesiden www.viborgam.dk. Efter løbene er der væske m.m. til deltagerne.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik