Træningskonceptet AVIS-MARATON

Har du en drøm om at komme i form - prøv AVIS-MARATON

En kold vind og et glat underlag holdt nok en del løbere hjemme, men 99 seje løbere trodsede vejret da Viborg Atletik og Motion søndag formiddag gennemførte årets 10 km testløb.

Hent resultatlisten her


En kold vind og et glat underlag holdt nok en del løbere hjemme, men 99 seje løbere trodsede vejret da Viborg Atletik og Motion søndag formiddag gennemførte årets 10 km testløb.
Med start fra Sønæs gik turen to gange rundt om Søndersø med mål på plænen ved Brænderigaarden. Løbet som oprindeligt kun var beregnet for deltagere tilmeldt Avis-maraton projektet, er nu også blevet populært hos mere erfarne løbere i Viborg. Hurtigst mand blev Henning Bechmann med tiden 37,16 minutter, efterfulgt af Torben Kjelde med tiden 38,13 minutter, og på tredjepladsen kom Claus Pedersen med tiden 38,21 minutter.
Hos kvinderne var Kirstine Bach Storgaard hurtigst med tiden 46,28 minutter,
efterfulgt af Heidi Lindgaard-Brok med tiden 48,11 minutter og Helle Dirks på tredjepladsen med 50.26 minutter. Der var dog også plads til motionisterne som brugte 50, 60 eller 70 eller minutter for de 10 km. Birte Madsen sluttede kvindernes felt med tiden 1.14.06 og Hans Kristensen mændenes felt af med tiden 1.17.40.
Flere af dagens deltagere startede op med Walk & Talk i oktober 2012 og fulgte siden Walk & Run træningen fra november 2012 til midten af januar i år. De har siden målbevidst trænet frem til 10 km testløbet, den hidtil længste løbedistance de har været ude på. Så udover vindere i dagens løb var der også mange personlige sejre, når løberne passerede målstregen.
Efter løbet var der varm chokolade og frugt til deltagerne. Samtlige resultater kan ses her.

 

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik