Viborg AM Tri- og duathlon

Vi siger stort tillykke til Lise Kjelsen med gennemførelsen af hendes første Halve Ironman.
Læs om hendes oplevelse her...

Vi siger stort tillykke til Lise Kjelsen med gennemførelsen af hendes første Halve Ironman.

Læs om hendes oplevelse her...

Trods sved, tårer og dunkevis af frustrationer lykkedes det at nå finishline ved min første 70.3.
Træningen op til har været stabil og positiv. Kroppen var kørt i stilling, og det mentale var max klar! Ud af det blå bliver jeg torsdagen før ramt at kramper og spændinger i begge af de inderste lægmuskler. En blid gang massage bliver smidt i benene torsdag efter arbejde, men fredag viser ingen bedring. På daværende tidspunkt følte jeg mig ude af spillet, da jeg knap kunne gå uden at frygte en fiber. Men alligevel fik jeg pakket tasken og afsted gik det lørdag morgen. Lørdagen var en smule bedre. Jeg holdte mig i ro og blev nu bevidst om, at en lang mental udfordring ventede forude.

Strategien, som med blandede følelser blev lagt lørdag inden sengetid, lød: Tiden på løbet i morgen spiller ingen rolle, Lise. Jeg skal nå finishline med et kæmpe smil og mentalt overskud – uden bøvl med lægmusklerne! Lyt til kroppen hele vejen!

Jeg vågner søndag morgen i en ret hård B&B seng, og med alt det held der findes har jeg faktisk fornemmelsen af, at stængerne føles bedre!

Svømningen går roligt og sikkert! Det var min første OW svøm med SÅ mange folk, så jeg placerede mig lidt tilbage. Fik dog ret hurtigt svømmet mig godt fremad i mængden. Ruten var 2x950, som jeg får svømmet i 40.30 vist nok.. MEEN mellem de to runder skal vi op af vandet, hen ad kajen og i baljen igen. Pga. en elendig trappe, som ikke kunne holde til alle de atleter der ville op af vandet på samme tid, gør at jeg træder vande i knap 1,5 min. før jeg kan komme op.. Så ifølge uret svømmer jeg i 37.32. Det var jeg yderst tilfreds med!

T1 går fint og afsted på cyklen. Nu kommer prøvelsen med læggene! 2x45 km venter og halvvejs på første kan jeg mærke lidt tyngde i højre læg. Jeg bliver her bevidst, om at jeg ikke skal/tør presse den og holder derfor igen mange steder. Rigtig mange punkterede (ikke jeg, hurra for dækindlæg!), jeg så 10-15 stykker.. Jeg stiller cyklen efter godt 3 timer - ingen gener i benene!! Turen har været fantastisk med smil hele vejen!

Jeg er nu yderst positiv, mega høj, har et stærk fysisk og mentalt overskud og er klar til løb. 4 runder venter og ved starten står 4 familiemedlemmer med stort banner og hepper mig godt i gang. Tiden flyver afsted, benene føles rigtig gode, og først på sidste runde begynder de at virke tunge.

4. runde er løbet og jeg drejer til venstre mod målstregen, hold op et syn! Alle de mennesker, som jublende hepper alle i mål! Jeg strækker armene over hovedet i 6:09 – kigger op og siger højt 'Jeg gjorde det satme!!' I torsdags havde jeg på ingen måder turde håbe på at nå hertil!!!!

Hvis jeg selv skal sige det, en perfekt første halv IM!! Målet var en fed oplevelse med masser af overskud, smil og godt humør – det fik jeg! ☺

Til de af Jer, som ikke har planlagt næste sæson endnu, så kan jeg kun anbefale Kronborg! Tilskuere på hele svømmeruten, flad og hurtig cykelrute på gode veje i en skøn natur, og en løberute i historiske og kulturelle omgivelser omkring slottet og lystbådehavnen.

Lise Kjeldsen

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik