Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Den kommende weekend dyster Danmarks bedste atletikudøvere ved DM i Skive. Fra Viborg AM stiller Thijs Nijhuis, Marc K. Laursen og Rune Drongesen til start.

DM afvikles over to dage i Spar Nord Arena i Skive og de tre stiller start i følgende discipliner:

Thijs Nijhuis 3000 m - søndag
Marc K. Laursen 1500 m – lørdag
Rune Drongesen: 60 m, længdespring og højdespring – lørdag/søndag

For både Marc og Rune er der tale om DM debut i senior-regi og de glæder sig begge til at dyste med og mod de bedste i deres respektive discipliner. Når det kommer til målsætninger siger de to:

Marc: Jeg har trænet målrettet siden december og målet er at komme under 4.10.

Rune træner også målrettet, men har ikke de store forventninger til medaljer og placeringer:
- Da det er mit første Indendørs DM, har jeg ikke de store forventninger til min placering, men ud fra mine konkurrenter, mener jeg, at jeg har en reel chance i to af de tre discipliner i. Jeg går dog hovedsageligt efter personlige sejre, gerne med en ny personlig rekord i alle tre discipliner.

Rune har netop med stor succes deltaget i DM i Mangekamp Inde d. 13.-14. februar og føler med det udgangspunkt, at formen er til at realisere målene.

Thijs, som i netop er udtaget til VM Halvmarathon i Cardiff d. 26. marts og derfor fokuserer sin træning mod den dato og disciplin er alligevel klar til at give den gas på 3000 m distancen. Han fortæller:
- Jeg må nok siges at være favorit. Selvom jeg absolut ingen specifik træning har lavet, da alt er rettet mod VM halv, så går jeg efter sejren. Han forsætter:
- Det bliver interessant at komme på banen for første gang siden min 5000m finale ved Universiaden i Gwangju i juli måned - altså mere end syv måneder siden. Så det kan gå alle veje på søndag, men jeg føler mig godt løbende på det længere og jeg synes formen har en opadgående kurve.

De tre ønskes held og lykke og god fornøjelse!

Læs mere om DM og find startlister / program her >

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik