Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Vi lagde græs og baner til et DGI nålestævne tirsdag aften. Rigtig mange af vore nye atleter havde stævnedebut på hjemmebane og de fik dermed deres første personlige rekorder noteret.

Sammen med atleterne fra Stoholm, Silkeborg og Herning var der i alt 86 unge atleter, der deltog i en trekamp, hvor man deltager i et løb, et spring og et kast. Resultaterne omregnes til points med mulighed for at opnå en atletiknål.

Med så mange deltagere i så mange discipliner, er der brug for rigtig mange hjælpere. Heldigvis har vi fantastisk gode forældre i klubben, de bakkede op om stævnet og fungerede som stævnefunktionærer. Også de tilrejsende klubber var velvillige og hjalp, hvor vi manglede ekspertise – tusind tak til alle!

Tæt regn over stadion det meste af aftenen gjorde stævnet lidt besværligt, men ødelagde ikke det altid gode humør hos atleter og hjælpere!

Atleterne får diplomer med resultater til næste træningsdag - en del har også opnået en guld, sølv eller bronzenål allerede nu ved sæsonens første stævne!

Hilsen Sonja

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik