Generalforsamling 2011

Generalforsamling i Viborg Atletik og Motion

 

Der indkaldes til ordinær generalforsamling

mandag den 21. februar 2011 kl. 19.00

Stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7-9, Viborg'

 

Der er opstillet følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Eventuelle udvalgsberetninger.
  4. Forelæggelse af foreningens årsregnskab til godkendelse.
  5. Behandling af indkomne forslag.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er:
    Hanne Johansen
    Rolf Bücking
    Sonja Stigsen
    Valg af suppleanter: På valg er:
    Bjarne S Rasmussen
  8. Valg af revisor og suppleant.
    Valg af revisor: På valg er:
    Johnny Thomsen
    Valg af suppleant: På valg er:
    Søren Rasmussen
  9. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden eller kassereren i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

 

Tilmelding senest den 15. februar 2011, af hensyn til traktement i forbindelse med generalforsamlingen, til Hanne Johansen, tlf. 86 61 11 29 eller på mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Med venlig hilsen

Viborg Atletik Motion

 

På bestyrelsens vegne

Erland Erlandsen

Formand

 

Referat

36 medlemmer tilstede, 35 stemmeberettigede.

Ad 1.

Formand Erland Erlandsen bød velkommen og foreslog Camilla Nowak som dirigent. Camilla Nowak blev valgt og kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Sonja Stigsen valgtes som protokolfører. Dirigenten fastslog at generalforsamlingen var beslutningsdygtig.

Ad 2.

Formandens beretning:

2010 var et år med mange jubilæer: 100 år siden 1. Søndersøløb blev løbet, Viborg AM blev 70 år og Avismaraton havde 10 års jubilæum.

Til at varetage den driften i klubben er der nu udvalg i: Atletik, Avismaraton, Maraton gruppen og Triathlon.

Den nye hjemmeside www.viborgam.dk er kommet godt i gang, nu er alle klubbens aktiviteter samlet på samme hjemmeside.

Work Out afdelingen er nedlagt ved udgangen af 2010, afdelingen gav underskud, og der er nu mange lignende tilbud i byen.

Formanden gennemgik de aktiviteter og sociale arrangementer, der har været afviklet i 2010. Egne arrangementer/løb:12 stk., herunder 2 x DM cross. Flere arrangementer var med vigende deltagerantal. Der er afholdt 3 foredrag og 2 klubture til Hamborg- og Berlinmarathon. Desuden 2 klubfester, hvoraf det ene var jubilæumsfesten med stor deltagelse.

Medlemstallet er nedadgående. Der er i år 895 medlemmer mod 1188 sidste år. Da der var flest medlemmer var vi omkring 1500.

Klubhusbyggeriet er ikke kommet i gang, en ny lokalplan (Lokalplan nr. 376) har forhalet byggeriet.

Formanden gennemgik kort planlagte stævner og arrangementer for 2011, hvorefter han takkede bestyrelsen, trænere, hjælpere og klubbens samarbejdspartnere.

Forsamlingen tog beretningen til efterretning.

Ad 3

Sonja Stigsen aflagde beretning for atletikudvalget. Atletikudvalgets største indsatsområde er børne- og ungeafdelingen, hvor målet er en velfungerende afdeling med plads til den enkelte i et godt sportsligt og socialt miljø. Fremadrettet satses også på veteraner og med atletik for hele familien på samme hold.

Ad 4

Kasserer Hanne Johansen gennemgik regnskabet, der viser et overskud på 48.111 kr. Indtægter har i alt været 989.956 kr. og udgifter i alt 941.845 kr. Klubbens egenkapital er på i alt 1.311.514 kr. Regnskabet havde en blank revisionspåtegning og blev godkendt af generalforsamlingen.

Ad 5

Ingen indkomne forslag.

Ad 6

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Rolf Bücking og Hanne Johansen ønskede ikke genvalg.

Nyvalgt til bestyrelsen: Bjarne S. Rasmussen og Joachim Møller Frederiksen

Genvalgt til bestyrelsen: Sonja Stigsen.

Nyvalgt som bestyrelsessuppleant: Thomas Rahbech

Ad 7

Valg af revisor og suppleant.

Genvalgt som revisor: Johnny Thomsen

Genvalgt som revisorsuppleant: Søren Rasmussen

Ad 8

Formand Erland Erlandsen fik ordet og overrakte Holstebro-pokalen til Ole Mejdal for hans store arbejde for klubben, specielt for indsatsen som lejrchef ved 24 timersløbet.

Formanden takkede Rolf Bücking og Hanne Johannesen for det store og engagerede arbejde de lagt i klubben gennem de mange år, de har siddet i bestyrelsen for Viborg AM.

Dirigent Camilla Nowak takkede forsamlingen for, at hendes arbejde havde været let og formanden takkede dirigenten for god ledelse af mødet. Herefter var klubben vært ved smørrebrød og hyggeligt samvær.

Ref. SS


Medlemsskab

Ønsker du at blive medlem i en af Viborg Atletik og Motion's afdelinger, skal du blot klikke på "bliv medlem nu!" herunder og udfylde formularen.

Bliv medlem nu!
Udmelding her