ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

Løb for ungdom i Viborg AM.

Børn kan starte som 12 årige på holdet, det forventes at kommende løbere på dette hold kan løbe 30 minutter uden pause inden de starter, man kan blive på holdet indtil man er 22 År.

Træning for Mellem/lang distance holdet:

I Viborg AM er der 2 træningssamlinger om ugen, det foregår på og fra atletikstadion i Viborg hver tirsdag og torsdag.

Fællestræningen starter begge dage 16.30 til 18.00 der indgår typisk intervaller og noget coretræning, der trænes ude hele året, også når det regner eller der er frostvejr.

Træningsplanen formidles til løberen via en lukket facebook gruppe, man bliver medlem af ved indmeldelse i klubben, hvor det detaljeret er beskrevet hvad der skal ske de 2 pågældende dage, træningen og intensiteten ændres fra gang til gang, ud fra sæson og om der er nogle vigtige løb i planlægningen.

Mellem/lang distance er primært baneløb, med dette forstås 800m – 1000m - 1500m – 3000m, hvor holdet er til mange konkurrencer om året, de helt store konkurrence mæssige mål om året er Dansk ungdoms mesterskab (DMU) inde og ude, evt. deltagelse i cross turnering, enkelte landevejsløb + det lokale og meget traditionelle søndersøløb som afholdes i Maj.

Mange på holdet som har nået et vist niveau får tilbudt et personligt træningsprogram, der fylder ugen op med træning, så det tilpasses den enkelte atlet, hvor de 2 træningssamlinger indgår i, for yderlig information om dette, se Viborg AM´s elite politik.

Nye løbere er mere end velkomne, man tilbydes at prøvetræne 4 gange, inden man skal meldes ind.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik