Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Ved det netop overståede DM i Cross opnåede Ingerlise Villum Jensen og Ulla Binderup Jacobsen, Viborg Atletik og Motion, begge podiepladser.


Ved det netop overståede DM i Cross opnåede Ingerlise Villum Jensen og Ulla Binderup Jacobsen, Viborg Atletik og Motion, begge podiepladser.


I weekenden d. 2. – 3. marts deltog i alt syv løbere ved 5. og 6. afdeling Dansk Atletik Forbunds vinterturnering - Cross Challenge. Ved gennemførelse af de to runder blev samtidig afholdt DM Cross 10 km og DM Cross 4 km. Den lange distance blev afviklet i regn og blæst lørdag, men den korte udgave blev afholdt i noget bedre vejr om søndagen.

Guld og sølv

Ingerlise Villum Jensen røg helt til tops i sin aldersgruppe og kan således kalde sig Danmarks bedste på 4 km distancen det næste års tid. Hun klarede de 4 km på blandet underlag i tiden 17:43 min. Ulla Binderup Jacobsen fik en flot sølvmedalje med hjem, da hun måtte se sig slået af sin evige konkurrent Dorthe Dal fra Blovstrød Løberne. Hun tilbagelagde de 4 km i tiden 15:51 min.


Ny PR


Foruden de flotte DM resultater blev det også til et flot PR på 10 km til Emil Kortbæk Aarestrup, da han i mudder, regn og rusk krydsede målstregen i tiden 36:28 min. Foruden Emil deltog også Magnus Højen på 10 km distancen. Herudover deltog Ivan Riise, Kasper Rønning Lyngholm og Torben Kjelde i både 10 km og 4 km.


Alt i alt et par rigtig gode dage med godt humør. Ingelise Villum Jensen havde sin berømte banankage med søndag. Foruden kage sponserede Sunset Boulevard v. Kasper Rønning Lyngholm, begge dage frokost ved besøg på restauranten i Herning efter løbene.


Næste og sidste runde er DM 10 Landevej i Århus 24. marts.

Samlede resultater:

5. runde – 10 km DM lang Cross:
U20 drenge:
Emil Kortbæk Aarestrup: 36:28
Ivan Riise: 40:03
Senior:
Magnus Højen: 36:23
Kasper R. Lyngholm: 37:46
Torben Kjelde : 39:48


6. runde – 4 km DM kort Cross:
Veteran damer:
Ulla Binderup Jacobsen: 15:51 (DM sølv Kvinder 45)
Ingerlise Villum Jensen: 17:43 (DM Guld Kvinder 60)
U20 drenge:
Ivan Riise: 14:39
Senior:
Lasse Lauritsen: 13:57
Kasper R. Lyngholm: 13:59
Torben Kjelde: 15:01

Hilsen Kirstine Bach Storgaard

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik